Indsamling af oplysninger

INFORMATION TIL SUNDHEDSPERSONALE, EKSTERNE EKSPERTER OG UDTALELSELEDERE

Beskrivelse af hvordan personlige data håndteres i kunderegistret

EU's persondataforordning (2016/679), art. 13 og 14 

Opdatering: 21 november 2021

Version: 1.3

Vi kan opdatere eller revidere denne informationsmeddelelse når som helst og informere dig, hvis det påkræves i henhold til gældende lov.  

Dataansvarlig / virksomhed

Orion Corporation (virksomhedens identifikationsnummer: 1999212-6)
Orionintie 1
02200 Espoo
Finland
Tlf. +358-10 4261

Ansvarlig / kontaktperson 

Andreas Bjordal (primær kontaktperson for alle skandinaviske lande)
Orion Pharma AS Norway
E-mail: medinfo@orionpharma.com
Tlf. + 46 (0)8 - 623 64 40

Den databeskyttelsesansvarliges kontaktoplysninger:
E-mail: privacy@orion.fi

Datafilens navn 

Kunderegister og direkte markedsføring

Formålet med behandlingen af personoplysninger / modtagere (eller kategorier af modtagere) af personoplysninger / retsgrundlaget for behandling af personoplysninger 

Formålet med behandling af personoplysningerne i denne datafil er at give den dataansvarlige mulighed for at udvikle, vedligeholde, administrere og overvåge kundeforhold og i øvrigt opbygge og udvikle sin virksomhed, herunder udarbejde en kundeprofil og -profilering (booking, gennemførelse og registrering af salgskampagner for lægemidler, udsendelse af information vedrørende medicinske produkter og registrering af udsendelse af prøver og RMP-materiale (risikostyringsplan). Den dataansvarlige må bl.a. foretage direkte markedsføring af receptpligtige lægemidler til personer, der har tilladelse til at udskrive og udlevere lægemidler, og at videregive information om bivirkninger til de kompetente myndigheder. Forpligtelserne kan variere fra land til land afhængigt af national lovgivning. Du kan få yderligere oplysninger om forpligtelserne ved at kontakte den dataansvarliges lokale repræsentant, der er angivet i afsnit 2 ovenfor.

Den dataansvarlige må ikke videregive de indsamlede data til tredjeparter til kommercielle formål. Den dataansvarlige kan dele dine oplysninger med tredjeparter. Det kan f.eks. være dem, der hjælper os med at udføre tekniske funktioner som f.eks. datalagring og hosting. Den dataansvarlige kan videregive oplysningerne til tjenesteudbydere, der er valgt af den dataansvarlige til at opfylde registrets formål. Den dataansvarlige anvender en internetbrowser-baseret platform til kunderelationsstyring (CRM), der vedligeholdes rent teknisk af en tjenesteudbyder kaldet Interactive Medica, og i den forbindelse videregives personoplysninger til Interactive Medica. 

Hvis ejerskabet af eller kontrollen over Orion Corporation eller af vores produkter, tjenester eller aktiver ændrer sig, kan vi videregive dine personoplysninger til en ny ejer, efterfølger eller rettighedserhverver.

Retsgrundlaget for behandling af personoplysningerne er i overensstemmelse med den dataansvarliges retlige forpligtelser på grundlag af gældende lovgivning (EU's persondataforordning, art. 6.1.c) eller vores legitime interesser i at vedligeholde og udvikle kundeforholdet (EU's persondataforordning, art. 6.1.f).  Vi behandler kun personoplysninger på grundlag af vores legitime interesser, såfremt vi ud fra en afvejning af interesser har vurderet, at den registreredes rettigheder og interesser ikke vil gå forud for vores legitime interesse.

Datafilens indhold

Datafilen indeholder følgende datagrupper bestående af praktiserende læger og medicinstuderende med tilladelse til at udskrive medicin, sygeplejersker, apotekere samt kontaktpersoner til at træffe aftaler vedrørende salgskampagner:

Oplysninger, der indsamles og vedligeholdes af den dataansvarlige:

• Mødehistorik

• Introducerede produkter

• Mødenotater

• Målgrupper baseret på lægens behandlingsområde, erfaring med dataansvarligs lægemiddel/farmakoterapeutisk gruppe og jobbeskrivelse af hensyn til korrekt planlægning af salgskampagnemøder

• Tilgængelighed for salgskampagnemøder (antal gange om året)

• Registrering af udsendelse af prøver

• Udsendelse af RMP-materiale (risikostyringsplan)

• Eventuelt andet udsendt materiale

• Kontaktoplysninger for de personer, der aftaler salgskampagnemøder: navn, arbejdstelefonnumre og e-mailadresser

Data modtaget fra det eksterne register, der ikke ændres af den dataansvarlige:

• Personens ID i [IQVIA]-databasen

• Licens-/ydernummer

• Køn

• Titel

• Rolle

• Navn

• Fødselsdato

• Kontaktoplysninger (postadresse, arbejdsadresse, telefonnummer)

• Arbejdssted og kontaktoplysninger

• Erhverv

• Indsigelse mod direkte markedsføring

• År for uddannelsesstart

• Dimissionsår

• Specialområder

• Ekspertise

• Kvalifikationer

Informationskilde

Data leveres af tjenesteudbyderen IQVIA: www.docnet.com

onekey-dk@iqvia.com

Data suppleres med oplysninger, der indsamles af den dataansvarlige: Den dataansvarliges salgsrepræsentanter, produktchefer, salgs- og marketingassistenter, MSL'er og personale med markedsadgang.

Opbevaringsperiode for personoplysningerne

Tjenesteudbyderen giver kun gyldige, opdaterede oplysninger. Datafilen opdateres jævnligt, så den kun indeholder oplysninger, der er relevante for behandling. På legitim anmodning fra den registrerede begrænses behandlingen i henhold til anmodningen. Oplysningerne slettes i overensstemmelse med arkiveringsforpligtelsen (udsendelse af lægemiddelprøver og RMP-materiale).

Principperne for, hvordan datafilen beskyttes 

Datafilen er placeret på en server i et privat hostingmiljø. Applikationen bruges via en sikker https-forbindelse og kræver et personligt brugernavn og password. Oplysningerne er kun tilgængelige for de af virksomhedens medarbejdere, der har brug for oplysningerne i kraft af deres rolle. Kun en autoriseret bruger af datafilen kan oprette nye brugere og vedligeholde brugeroplysninger. Den tekniske vedligeholdelse af datafilen varetages af Interactive Medica.

Indsigtsret  

Den registrerede har, efter at have angivet tilstrækkelige søgedata, ret til at få adgang til egne data i den personlige datafil eller til en besked om, at filen ikke indeholder de pågældende data. Den dataansvarlige skal samtidig udlevere oplysninger til den registrerede om datakilderne i filen, om brugen af oplysningerne i filen og bestemmelsesstederne for udleverede data.

En registreret person, der ønsker at få adgang til oplysninger om sig selv, som beskrevet ovenfor, skal sende en anmodning herom til den person, der er ansvarlig for dette hos den dataansvarlige, i et dokument, der enten er personligt underskrevet eller på anden, tilsvarende måde kan verificeres.

Ret til at gøre indsigelse mod behandling  

Hvis retsgrundlaget for behandling af personoplysningerne er den dataansvarliges legitime interesser, har den registrerede ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af grunde, der vedrører dennes særlige situation.

Såfremt den registrerede ønsker at gøre brug af ovennævnte rettighed, skal han eller hun sende en skriftlig anmodning herom til den person, der er ansvarlig for dette hos den dataansvarlige, i et dokument, der enten er personligt underskrevet eller på anden, tilsvarende måde kan verificeres, til den dataansvarliges lokale repræsentant, der er angivet i afsnit 2 ovenfor.

Berigtigelse og sletning af personoplysninger samt begrænsning af behandling heraf

Den registrerede kan underrette IQVIA om ændringer i sine oplysninger (for oplysninger leveret af IQVIA) ved at kontakte IQVIA som beskrevet i den informationsmeddelelse, der findes på internetadressen, der er angivet i afsnit 6 ovenfor.

Den dataansvarlige skal på eget initiativ eller på den registreredes anmodning uden unødigt ophør rette, slette eller tilføje personoplysninger i persondatafilen, hvis de er fejlbehæftede, unødvendige, ufuldstændige eller forældede i forhold til formålet med behandlingen af dem. Den dataansvarlige skal ligeledes forhindre, at disse data spredes, hvis dette kunne bryde fortroligheden af oplysningerne om personen eller dennes rettigheder.

Den registrerede har ret til at opnå begrænsning af behandling fra den dataansvarlige, hvis den registrerede har bestridt rigtigheden af de behandlede personoplysninger; hvis den registrerede har anfægtet lovligheden af behandlingen, og den registrerede har modsat sig sletning af personoplysningerne og i stedet har anmodet om, at anvendelse heraf begrænses; hvis den dataansvarlige ikke længere har brug for personoplysningerne til behandlingen, men de er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, forsvares eller gøres gældende, eller hvis den registrerede har gjort indsigelse mod behandlingen i medfør af EU's databeskyttelsesforordning, i perioden mens det kontrolleres, om den dataansvarliges legitime interesser går forud for den registreredes legitime interesser. Hvis behandlingen er blevet begrænset på baggrund af ovenstående årsager, skal den registrerede, der har opnået begrænsning af behandling, underrettes af den dataansvarlige, inden begrænsningen af behandlingen ophæves.

Hvis den dataansvarlige afviser den registreredes anmodning om rettelse af en fejl, skal der udstedes en skriftlig erklæring herom. Erklæringen skal også indeholde en angivelse af årsagen til afvisningen. Personen vil derefter kunne indbringe sagen for ombudsmanden for databeskyttelse Finland.

Den dataansvarlige skal underrette modtagerne, som har fået videregivet oplysningerne, og kilden til de fejlbehæftede personoplysninger om rettelsen. Der er dog ingen underretningspligt, hvis dette er umuligt eller urimeligt vanskeligt.

Anmodninger om rettelser skal ske ved at kontakte den dataansvarliges lokale repræsentant, der er angivet i afsnit 2 ovenfor.

Du har ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted eller dit arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis du finder, at behandlingen af personoplysninger, der vedrører dig, overtræder den generelle forordning om databeskyttelse. 


Sidst opdateret 26-04-2022