Astma og KOL
Astma er en sygdom i luftvejene som gør, at man ind imellem får svært ved at trække vejret. KOL er en lungesygdom som skyldes, at lungerne er blevet skadet så luftvejene bliver mere snævre end normalt og man har svært ved at optage ilt.
Astma er en sygdom i lungerne, der kan opstå hele livet – både hos børn, voksne og ældre.
Astma kommer ofte i anfald med symptomer fx hoste, åndenød og hvæsende/pibende vejrtrækning.
Hvis du har astma, kan du have arvet sygdommen, eller den kan skyldes allergi. Det er dog ikke altid, man kan finde årsagen til astma.
Hos de fleste er astma en kronisk sygdom. Nogle oplever dog, at blive symptom- og medicinfri i en periode, hvorefter sygdommen atter kan vende tilbage.
Har du astma, er det vigtigt, at du får den rette behandling. En dårligt behandlet astma kan nemlig forhindre dig i at have den hverdag, du har lyst til. Og på længere sigt kan dårligt behandlet astma give varige skader på lungerne.
De fleste med astma bør være fri for symptomer størstedelen af tiden. For at være det, er det som sagt afgørende, at du får den rette astmabehandling.
Derfor skal din læge lave en grundig undersøgelse af din astma, så du få den rigtige behandlingsplan.
Sørg for, at lægen kontrollerer din astma jævnligt (også når det går godt!), og stil krav til din læge – insistér på at blive ordentligt udredt. Udredningen er afgørende for at få den rette astmabehandling.
Husk at kontakte lægen, hvis du får flere eller andre symptomer, end du plejer.
Et barn med astma trækker ikke vejret normalt, og det kan komme til udtryk på mange forskellige måder.
Astma hos børn kan lyde som en hvæsen, barnet hoster måske meget, eller bliver let forpustet. Er symptomerne meget udtalte og sygehistorien karakteristisk for astma, har lægerne som regel ingen problemer med at stille diagnosen.
Men mange børn slås i dagligdagen med symptomer, som ikke entydigt signalerer sygdom i luftvejene.
Derfor får hovedparten af medlemmerne i denne gruppe ikke den astmadiagnose og behandling, som skal sikre dem raske lunger og ordentlig livskvalitet som børn og resten af livet.
Ved astma snører luftvejene sig sammen, og derfor bliver passagen for luft ind og ud af lungerne mindre. Så bliver det sværere at trække vejret.
Et barn med astma har som regel sværere ved at ånde ud end at ånde ind, men det kan være svært som forældre at bedømme.
De forsnævrede luftveje skyldes, at musklerne omkring luftrørene går i kramper og strammer om rørene, og at slimhinden, der dækker indersiden af luftrøret, hæver og danner for meget slim. Det giver en betændelsestilstand, en såkaldt inflammation, som skal behandles.
KOL er en kronisk betændelsestilstand i lungerne, som medfører hurtigt tab af lungefunktion.
Det vil sige et tab i antallet af lungeblærer. Det - sammen med en øget luftvejsmodstand og tab af lungens elasticitet - betyder, at det bliver sværere og sværere for lungerne at forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt.
Hos mennesket er lungefunktionen fuldt udviklet ved 25-30 års alderen. Derefter taber alle med alderen lidt i lungefunktion. Men det medfødte overskud i lungefunktion er imidlertid så stort, at normale mennesker kan blive 100 år uden at tabet bliver mærkbart.
Anderledes er det for mennesker med KOL, som mister lungefunktion i et tempo, som er to til tre gange for hurtigt. Og et så hurtigt tab kan overskuddet i lungefunktion ikke kompensere for i længden.
De første tegn på det hurtige tab i lungefunktion - fx åndenød - melder sig i 50-70 års alderen. En person, der har KOL, vil have åndenød - eventuelt også i hvile. Med svær eller meget svær KOL kan du have blålige læber som følge af iltmangel.
Årsagen til KOL er næsten altid tobaksrygning, men sygdommen kan også ramme ikke-rygere.
Over halvdelen af rygere, som er blevet 70 år, vil have KOL - de fleste i mild grad.
Det er en god idé, at du i samarbejde med din læge finder frem til en behandlingsplan for din sygdom.
Du skal vide, at medicinen til KOL virker forskelligt fra person til person. Det gør det svært for din læge at forudsige, om en bestemt behandling vil gavne dig. Men ved at prøve et bestemt lægemiddel i en vis periode, kan du og lægen vurdere om det virker på dig.
Det kan være, at du bliver nødt til at prøve flere forskellige lægemidler, indtil det optimale for dig er fundet.
Målet med den medicinske behandling er:
Du kan fx teste dig selv ved at gå lidt op og ned af trapper. Kan du mærke en forskel? Hvis du ikke kan mærke virkningen af den luftvejsudvidende medicin efter nogle få dage eller ugers brug, er det ikke særligt sandsynligt, at det virker på dig.
Det er sværere at afgøre, om medicinen forebygger, at din KOL bliver værre. Især hvis du kun har oplevet meget få forværringer i dit liv. Hvordan mærker du fx, at antallet af forværringer går ned fra i gennemsnit tre til to om året? Det er et svært spørgsmål at tage stilling til.
Kilde: www.astma-allergi.dk
Sådan bruger du din inhalator i tre nemme trin
Sidst opdateret 12-04-2021
